Den grønne bølge ruller fortsat. Flere og flere forbrugere er opmærksomme på ikke bare deres produkter, men leverandørens grønne tiltag.
Det er ikke kun, når der handles dagligvare, at danskerne er opmærksomme på de klimarelaterede tiltag, som virksomheden bag et produkt lægger for dagen. De klimabevidste forbrugere efterspørger i højere grad bæredygtighed som bærende parametre hos firmaer, der forhandler fysiske varer, mens de digitale klimaaftryk hos streamingtjenester m.m. oftest ikke får samme fokus som forbrugsvarer. Blandt andet har man set en stigende tendens igennem de senere år, hvor genanvendt tøj og upcycling fylder mere og mere i modebranchen, ligesom danskerne i stadig stigende grad køber nye biler drevet af el.
Den samlede oplevelse tæller
Hvis du tænker, at kun kerneproduktet er under forbrugerens vagtsomme øje, kan du godt tro om. Klimaaftryk opgøres nemlig på mange måder, hvoraf også relaterede mærkeordninger og produktionsforhold tages med ind i den samlede vurdering.
Det ved man blandt andet hos Vitacreme, hvor man arbejder på at være Co2-neutrale og af samme årsag benytter sig af Svanemærkede og FSC®-certificerede tryksager og sågar har kuglepenne lavet af bio-komposterbar plast.
Tiltagene er en del af en samlet oplevelse, hvor et stærkt kerneprodukt og service kombineres med klimavenlige initiativer, da de er vigtige for forbrugerne. Det er en fælles forståelse hos virksomhederne, der i fortsat indføre tiltag af denne karakter for at gøre hele købsoplevelsen grønnere, og ikke blot produktet.
Vigtigt på tværs af brancher
Bæredygtighed er ikke forbeholdt specifikke brancher. Selvom fokus har hvilt meget på blandt andet Co2-omkostningerne ved at producere kød og grøn omstilling i privat som offentlig trafik, er der stadig nysgerrighed for at få belyst klimabelastningerne i andre brancher.
Ligesom man har set afgifter i forbindelse med flyrejser, er det derfor ikke utænkeligt, at man går en fremtid i møde, hvor f.eks. nybyggeri af huse skal pålægges en klimaafgift.
Meget vil naturligvis afhænge af forbrugerne og særligt være båret af tendenserne hos kommende generationer. Selvom bæredygtige løsninger koster mere, er det en prioritering, som mange forbrugere har. Af samme årsag kan man måske også se nye forbrugsmønstre i fremtiden, hvor ”køb og smid væk” kulturen erstattes af en ny med fokus på at reparere og genbruge. Tiden hvor vaskemaskinen med en fejlkode øjeblikkelig skrottes til fordel for en ny, kan derfor skifte retning og i stedet handle om at reparere, som man pudsigt nok kender det fra fortidens radioreparatører, der ikke kunne overleve eftersom priserne på teknologiske produkter faldt.
Måske parametre som forventet produktlevetid engang i en nær fremtid får en mærkeordning på lige fod med energiklasse? Det er i hvert fald ikke længere utopi at forestille sig den slags tiltag, hvor markedet i langt højere grad skal stå på mål over for forbrugerens politiske mærkesager.
